Den Hemmelige Gastronomi i London

Man ville blive tilgivet for at forvente en gennemgang eller faktisk en smagningstur af hovedstadens bedste restauranter ved første øjekast af titlen, “Gastronomisk London”. Eller i det mindste gjorde jeg helt sikkert, da jeg tog med på en af Context Travels vandrerseminarer med dette navn. Lidt vidste jeg, at den tre timer lange tur ville byde på mærkelige, virkelig vidunderlige og ofte skjulte kulinariske skatte. Ok, så det er meget svært at kende hver krog og sprække i denne store og konstant foranderlige by, men det er ikke ofte, at en Londoner kan udtrykke ægte overraskelse over, at der virkelig findes DEN butik, på DEN gade, hvor man har tilbragt så meget tid gennem årene.

Jeg mødte vores docent, Sarah, foran den noble Fortnum & Mason, hvor vinduerne typisk var udsmykket med smukt arrangerede F&M produkter og rekvisitter, hvert vindue med sin egen fortælling. Fra det vintage studie til det traditionelle køkken, komplet med kæmpe træske og mundvandsdrivende gigantiske (selv om mistænkelige, givet størrelsen, falske) cupcakes. Dem, der kun har været i F&M for semi-funktionelt gavekøb tidligere, vil ikke blive overraskede over de fantastisk pakkede gaveæsker, krukker, kasser og naturligvis, kurve, som selvfølgelig er i deres overdådige overflod rundt omkring i butikken... men da vi blev rettet mod 'bug-godterierne', forstod jeg endelig, at de kommende timer ville handle mere om at se forbi det åbenlyse, rundt om det forventede og ind i et (smukt klædt) vindue af virkelig unikke shoppingoplevelser omkring vores hovedstad.

Efter at have kigget på det friske producerede nedenunder, hvor noget af det kommer direkte fra prins Charles' egen ejendom, blev vi en appetitvækkende time senere trukket væk fra det lækre paradis af F&M med et hoved fyldt med viden om dets oprindelse, historie og royale forbindelser og en seriøst voksende appetit. Et hurtigt stop ved en chokoladebutik og Japan Centre på vej til Soho, bare for at sikre, at alles øjne var bulende og læberne blev slikket, trods at undgå trafik over Piccadilly Circus.

Soho, en kendt lidt skummel del af byen historisk set, var faktisk hjemsted for den første udenlandske restaurant i London. Og så blev præcedens sat, og det er på ingen måde blevet kompromitteret med, hvad der nu er den højeste koncentration af spisesteder i hovedstaden - alle typer køkkener, fra billige og glade til de meget, meget dyre. Men igen, dette handler ikke om restauranter, som vi hurtigt blev mindet om, da vi stak ind i Lina Stores på Brewer Street, den klassiske italienske deli med ikke blot et imponerende udvalg af håndlavet ravioli og tortellini, men alt, hvad den spirende eller faktisk den dygtige italienske kok nogensinde ville have brug for i deres skab for at kreere en fantastisk italiensk menu. Selv hvis takeaway-menuen er en nærmere ven af dig end køkkenredskaber nogensinde vil være, er et besøg i butikken det værd alene for den aromatiske oplevelse - stærk parmigiano, friskbagte varer og et strejf af espresso, der kommer fra bageste del.

Et skifte af tempo på Old Compton Street. Primært kendt for sine gaybarer og klubber og sin 24-timers festpolitik, var dette måske den mest overraskende kilde til kulinarisk undren. Efter at have svoret kun at handle for pasta hos Lina kun femten minutter før, blev mit svingende hoved grundigt forført af en lille, gemt væk, langt mere kaotisk og tæt pakket deli, der var placeret komfortabelt mellem præcis det, man ville forvente at finde på Old Compton St - en café og en bar - I. Camisa & Son har en utrolig variation af kød, oste, pastaer, bønner, frisk ravioli og... ærligt talt for meget til at liste, givet at der ikke er et eneste kvadratmeter butiksplads, der er spildt, fra gulv til loft. Og igen gør den stærke aroma af friske italienske ingredienser det meget svært at forlade med tomme hænder. Faktisk, forlade overhovedet.

Til China Town, via den algeriske kaffebar og Gerry’s Wine & Spirits, som gør præcist, hvad de siger på dåsen men til ekstremt niveau. Vi fik at vide, at det oprindelige China Town begyndte i Limehouse i Østlondon, men blev flyttet til sin placering på Gerrard Street, efter at den - sammen med meget af Østen - blev bombet under Anden Verdenskrig. Det er en dejlig, velholdt del af byen med flere kinesiske restauranter, end man muligvis kan holde styr på, for ikke at tale om at sammenligne. Der er også kinesiske supermarkeder i dette distrikt for endnu engang at lade den nyligt mætte rejsende følge deres inspiration i komforten af deres eget køkken derhjemme.

Vi sluttede i det mere oplagte gastronomiske center af Covent Garden, engang stedet for Londons grøntsagsmarked og nu hjemsted for stadig mere eksklusive restauranter og caféer. I dag er den mest betydningsfulde frugt & grønt-reference i dette område verdens største Apple Store på pladsen. Vores slutpunkt var en ‘vintage’ slikbutik, hvor en pennies slik ikke længere koster en penny, men stadig vækker opmærksomheden hos de voksne, der husker dem som sådan. Et sukkerhit og en rejse ned ad memory lane var lige det, der var nødvendigt efter en åbenbarende og øjenåbnende udforskning af Londons mad- og drikkeudbud.

Mange kommer til London for at shoppe, eller for at lære om dens historie. Men ved at opdage nogle af disse ofte mindre kendte perler og dykke ind i Londons historie via dens spisekammer kan man få et lidt anderledes perspektiv, som appellerer til alle sanser. Og for londonere synes en tur til West End for ens ugentlige shopping pludselig at være et mere end attraktivt perspektiv... og ud af interesse, hvor mange af jer vidste allerede om den urbane biavl på toppen af nogle af Londons mest berømte butikker og bygninger?